Er huslejen steget hurtigere end dit månedlige rådighedsbeløb? Som enlig lejer kan økonomien hurtigt føles som et spil Tetris, hvor hver klods skal passe perfekt – ellers vælter det hele. Heldigvis findes der en klods, der kan skabe luft i budgettet: boligstøtte. Men hvad dækker begrebet egentlig over, og hvordan sikrer du dig, at du får præcis den støtte, du har krav på?
I denne ultimative guide dykker vi ned i alt, hvad du som enlig lejer skal vide – fra definitionen af “enlig”, til hvordan støtten beregnes, og hvilke fælder der kan koste dyrt, hvis du træder forkert. Vi tager dig i hånden trin for trin, så du kan gå fra usikkerhed til klokkeklar indsigt på få minutter.
Sæt dig godt til rette med en kop kaffe, og lad os sammen sørge for, at dit boligbudget kommer i balance. Klik videre og få svar på de spørgsmål, der kan gøre forskellen mellem at holde skindet på næsen og at måtte spænde bæltet ind.
Hvad er boligstøtte – og hvad gælder for enlige lejere?
Boligstøtte er en samlebetegnelse for to forskellige ydelser:
- Boligsikring – til ikke-pensionister (f.eks. studerende, lønmodtagere, ledige).
- Boligydelse – til folkepensionister og førtidspensionister (tilkendt før 2003).
Selvom reglerne på nogle punkter varierer, er formålet det samme: at sikre, at din husleje står i et rimeligt forhold til din indkomst, så du kan blive boende i en passende bolig.
Hvem står for udbetalingen?
Det er Udbetaling Danmark, der:
- behandler din ansøgning
- beregner det månedlige beløb
- udbetaler støtten direkte til dig (eller til din udlejer, hvis du vælger det)
- kontrollerer, om oplysningerne fortsat er korrekte.
Hvorfor er ordningen relevant for enlige lejere?
- Som enlig deler du ikke huslejen med en partner, og din indkomst tæller derfor alene. Det kan gøre dig støtteberettiget ved lavere indkomster.
- Boligstøtten tager højde for antal beboere. Bor du alene, kan du få støtte til færre kvadratmeter, men loftet pr. m² er højere end for par.
- Enlige forsørgere kan i visse tilfælde få et tillæg pr. barn, når støtten beregnes.
- Studerende, der bor alene i kollegium eller lejlighed med eget køkken, søger på samme vilkår som andre enlige.
Hurtigt overblik
Du er som udgangspunkt omfattet, hvis du:
- Lejer en helårsbolig med eget køkken (lejlighed, kollegieværelse med tekøkken, rækkehus m.v.).
- Har folkeregisteradresse i boligen.
- Betaler husleje (ekskl. varme) der ligger over et minimum og under de fastsatte grænser.
- Har en indkomst og formue inden for de gældende grænser.
Er du pensionist, vil din støtte hedde boligydelse; er du ikke pensionist, hedder den boligsikring. Men i daglig tale bruger man blot boligstøtte – og ansøgningen foregår det samme sted på borger.dk.
Er du berettiget? Regler, krav og definitionen af ‘enlig’
Før du udfylder ansøgningen, er det afgørende at tjekke, om du overhovedet er berettiget til boligstøtte. Reglerne er relativt enkle, men de spænder vidt, og små detaljer kan gøre forskellen på, om du får støtte – eller ej.
1. Grundlæggende krav til boligen
- Lejet helårsbolig: Du skal leje din bolig, og den skal kunne bebos hele året. Sommerhuse, kolonihaver og midlertidige lejemål (fx hotel) giver ingen ret til boligstøtte.
- Eget køkken: Lejemålet skal have et selvstændigt køkken med vand, afløb og fast kogeplade/komfur. Et “tekøkken” i et fællesrum tæller som regel ikke.
- Folkeregisteradresse: Din officielle adresse (CPR) skal være registreret i boligen, du søger støtte til.
2. Økonomiske og fysiske grænser
- Husleje (uden varme): Det er kun den kolde husleje, der indgår. Der findes et loft for, hvor høj en husleje der kan udløse støtte. Lofterne reguleres årligt og afhænger af antallet af beboere.
- Indkomst: Jo højere husstandsindkomst, desto lavere (eller ingen) boligstøtte. Der tages højde for samlet personlig indkomst, inklusive SU, løn, dagpenge, pension, kapitalindkomst mm.
- Formue: Har du formue over en vis grænse (pt. ca. 885.000 kr. for ikke-pensionister), kan støtten reduceres eller bortfalde.
- Boligens størrelse: Der er m²-grænser baseret på antallet af personer. Som enlig er maksimum typisk 65 m²; for hvert barn forhøjes grænsen med 20 m².
- Antal beboere/børn: Børn under 18 år tæller med som beboere – væsentligt, hvis du er enlig forsørger. Voksne roomies tæller også og påvirker både loft for m² og indkomstberegningen.
3. Hvad betyder det, at du er “enlig”?
I boligstøttereglerne er du enlig, hvis du ikke har en samlever/ægtefælle registreret på samme adresse og ikke bor i et parforhold, der økonomisk kan sidestilles med ægteskab. Det betyder:
- Du deles ikke om økonomien med en partner i lejemålet.
- En roommate eller ven tæller ikke som samlever, medmindre I har fælles børn eller indgår i et ægteskabslignende forhold.
- Flytter en kæreste ind senere, skal du straks melde ændringen – også hvis I stadig betaler husleje hver for sig.
4. Særlige grupper
Studerende
- SU medregnes som indkomst, men er relativt lav, så mange studerende er berettigede.
- Kollegieværelser uden eget køkken er undtaget – men har du et kollegieværelse med eget køkken (få findes), kan du søge.
- Flytter du i delelejlighed, er det kun din del af huslejen, der tæller. Alle beboere skal dog oplyses.
Enlige forsørgere
- Børnene indgår i både m²-grænsen og beregningen af støttebeløbet, hvilket hæver både husleje- og støttelofterne.
- Børne- og ungeydelse samt børnebidrag påvirker ikke boligstøtten direkte, men ekstra indtægter som fx løn gør.
Pensionister
- Som pensionist hedder ordningen boligydelse, men reglerne om “enlig” er de samme.
- Pensionens størrelse, evt. arbejdsindkomst og supplerende tillæg tages med i indkomstgrundlaget.
- Formuegrænsen er højere end for ikke-pensionister (pt. ca. 965.600 kr.).
Bottom line: Opfylder du kravene til lejemål, adresse og økonomi – og bor du reelt alene – er chancerne for boligstøtte gode. Brug beregneren på borger.dk for at få et foreløbigt svar, før du sætter gang i den egentlige ansøgning.
Sådan beregnes boligstøtten
Størrelsen på din boligstøtte fastsættes af en algoritme, der tager flere parametre i betragtning. Følgende fem faktorer vejer tungest i beregningen:
- Husleje (ekskl. varme og andre a-conto-bidrag)
Det er kun den rene husleje, der tæller med. Har du fx et varmebidrag på 650 kr. om måneden, skal det trækkes fra, inden tallet tastes ind i ansøgningen. - Indkomst og formue
Udbetaling Danmark sammenholder din forventede årsindkomst (løn, SU, pension, dagpenge m.m.) med en række fradrag. Har du opsparing, aktier eller anden formue over den aktuelle bagatelgrænse, reduceres støtten. - Antal beboere i husstanden
Jo flere personer – især børn under 18 år – jo højere kan loftet for støtte blive. Som enlig tæller du som 1 beboer; flytter kæresten ind, ændres beregningen straks. - Boligens areal (m²)
Der er et maksareal, som Udbetaling Danmark giver støtte til: for en enlig uden børn er loftet 65 m². Har du fx et lejemål på 80 m², bliver støtten beregnet, som stod du kun for 65 m² af huslejen. - Nationale lofter for støtte
Selvom de øvrige faktorer taler for et højt beløb, kan du ikke få mere end det årlige maksimum (reguleres hvert år). For 2024 svarer det til ca. 36.000 kr. årligt for en enlig uden børn.
Vil du kende din personlige støtte på få minutter, anbefaler vi at bruge den officielle boligstøtte-beregner på borger.dk. Vær opmærksom på, at resultatet er vejledende; den endelige afgørelse træffes, når Udbetaling Danmark har valideret dine oplysninger.
Et hurtigt regneeksempel
Antag en enlig lejer med følgende forudsætninger:
- Husleje (uden varme): 5.200 kr./md.
- Bruttoindkomst: 18.000 kr./md. (216.000 kr./år)
- Boligareal: 60 m²
- Ingen formue over bagatelgrænsen
Borger.dk-beregneren viser i dette scenarie ca. 1.150 kr. i boligstøtte pr. måned.
Skruer vi blot én parameter op eller ned, ser billedet anderledes ud:
| Ændring | Ny støtte | Forskel |
|---|---|---|
| Løn stiger til 20.000 kr./md. | ca. 930 kr./md. | -220 kr. |
| Husleje falder til 4.700 kr./md. | ca. 1.000 kr./md. | -150 kr. |
| Boligareal stiger til 70 m² (over loftet) | uændret 1.150 kr./md. | 0 kr. (arealgrænsen bremser stigningen) |
Regneeksemplet illustrerer, hvor følsom støtten er over for selv små forskydninger i husleje og indkomst, mens et større areal kun giver effekt, hvis du ligger under loftet i forvejen. En tommelfingerregel: hver 1.000 kr. mere i årlig indkomst sænker støtten med ca. 20-25 kr. om måneden for en enlig uden børn.
Har du brug for overblik over flere scenarier – fx hvis du planlægger at flytte eller får lønforhøjelse – så lav flere beregninger på borger.dk og gem PDF-oversigterne til eget brug.
Trin-for-trin: Sådan søger du boligstøtte
Selve ansøgningen foregår digitalt på borger.dk og kan gennemføres på 10-20 minutter, hvis du har dine dokumenter klar. Brug guiden her som tjekliste, før du logger ind med MitID.
1. Find dine dokumenter frem
- Lejekontrakt (alle sider) – her står boligens adresse, areal og det præcise lejeforhold.
- Seneste huslejekvittering eller opkrævning med specifikation af kold husleje (uden varme, el, vand).
- Indkomstdokumentation – f.eks. lønsedler, SU-meddelelse, dagpenge- eller kontanthjælpsbrev.
- Eventuel formuedokumentation, hvis du har større opsparing eller værdipapirer.
- Oplysninger om beboere i husstanden (navne, CPR-numre) og antal beboelses-m².
2. Log ind og start ansøgningen
- Gå til borger.dk › Boligstøtte.
- Vælg “Søg boligstøtte” og log ind med MitID.
- Systemet henter automatisk oplysninger om din folkeregisteradresse. Bekræft, at du bor til leje dér.
3. Udfyld oplysninger om boligen
- Indtast boligens samlede areal (m²) og vælg boligtype (lejlighed, værelse, kollegie osv.).
- Angiv huslejen ekskl. aconto-udgifter. Har du flere lejemål (fx kælderrum), medtages kun beboelsesdelen.
4. Angiv beboere og familieforhold
- Tilføj alle, der er tilmeldt adressen i CPR – også børn. Marker dig selv som enlig, hvis du ikke har partner på adressen.
- Hvis du er enlig forsørger, skal du oplyse antal børn under 18 år.
5. Oplys indkomst og formue
- Indtast din månedlige indkomst før skat. Vælg indkomsttype (løn, SU, pension osv.).
- Indtast evt. formue over aktuelle fribeløb (typisk 807.600 kr. for ikke-pensionister i 2024).
6. Vedhæft dokumentation
- Upload PDF eller tydelige fotos af lejekontrakt, huslejekvittering og indkomstdokumenter.
- Tjek, at filerne kan åbnes, før du trykker “Videre”.
7. Gennemse og signér
- Systemet viser en opsummering af dine oplysninger samt et foreløbigt beregnet støttebeløb.
- Læs samtykkeerklæringer om, at Udbetaling Danmark må indhente supplerende oplysninger.
- Underskriv digitalt med MitID – din ansøgning sendes nu automatisk til Udbetaling Danmark.
Tidslinje: Hvad sker der bagefter?
| Trin | Typisk tid | Hvad du kan forvente |
|---|---|---|
| Modtag kvittering | Straks | E-mail eller Digital Post med sagsnummer. |
| Sagsbehandling | 2-6 uger* | Du kontaktes, hvis der mangler dokumentation. |
| Bevillingsbrev | Efter godkendelse | Se beregningen og månedsbeløb i Digital Post. |
| Første udbetaling | Nærmeste 1. i måneden | Beløbet indsættes på din NemKonto bagudrettet. |
*Studie- og højsæsoner (juli-oktober) kan forlænge sagsbehandlingstiden.
Husk efter ansøgningen
- Gem kopien af din ansøgning og bevillingsbrevet.
- Meld straks ændringer i husleje, indkomst eller beboerantal for at undgå tilbagebetaling.
Så er du i gang! Hvis du løber ind i problemer, kan du ringe til Udbetaling Danmark – Boligstøtte på 70 12 80 63 eller kontakte en lokal lejerorganisation for gratis rådgivning.
Efter bevilling: Dine pligter, rettigheder og ændringer
Når boligstøtten først er bevilget, kører udbetalingerne som udgangspunkt automatisk hver måned. Men bevillingen bygger på de oplysninger, Udbetaling Danmark har her og nu – og ændrer de sig, er det dit ansvar at sige til. Det gælder også, selv om ændringen virker lille, eller du forventer, at forskellen kun bliver midlertidig.
Hvad skal du give besked om?
Som enlig lejer har du oplysningspligt ved alle forhold, der kan påvirke din støtte:
- Indkomst – lønændringer, SU-tillæg, ny eller ændret offentlig ydelse, udbetaling af feriepenge, honorarer, bonus mv.
- Husleje – stiger eller falder din husleje (ekskl. varme), skal den nye husleje registreres.
- Beboerantal – flytter et barn, en kæreste eller en roomie ind/ud, ændres din status som enlig straks.
- Boligens areal – får du inddraget loft/kælder eller opdeler du boligen, kan m² ændre støtten.
- Flytning – flytter du til ny adresse, stopper den gamle bevilling, og du skal søge på ny.
Meld ændringerne via Min boligstøtte eller ring til Udbetaling Danmark senest 4 uger efter, de er trådt i kraft. Gør du det for sent, risikerer du både tilbagebetaling og bøde.
Efterregulering – Sådan foregår det
Boligstøtten bliver løbende foreløbigt beregnet. Én gang om året foretager Udbetaling Danmark en årsopgørelse, hvor de sammenholder dine faktiske indkomstoplysninger fra Skat og andre registre med de tal, støtten blev beregnet på.
- Har du fået for lidt, efterbetales det automatisk til din NemKonto.
- Har du fået for meget, modtager du et opkrævningsbrev. Beløbet kan oftest afdrages rentefrit over 1-5 år, men rykkergebyrer kan pålægges ved manglende betaling.
Bemærk, at efterregulering også sker, selv om du rettidigt har meldt ændringer. Forklaringen er, at støtten hele tiden er et skøn frem i tiden – derfor justeres der bagud, når de reelle tal kendes.
Udbetaling og kontrol
- Udbetalingsfrekvens: Boligstøtten kommer månedligt, typisk sidste hverdag før månedsskiftet.
- Kontrol: Udbetaling Danmark krydstjekker folkeregister, indkomstregister og CPR-oplysninger. Du kan blive bedt om ekstra dokumentation, fx lejekontrakt eller kontoudtog – det er ikke en mistanke, blot stikprøve.
- Rettigheder: Hvis du mener, en afgørelse er forkert, kan du klage inden 4 uger fra modtagelsen. Først behandles den hos Udbetaling Danmark; fastholdes afgørelsen, sendes sagen til Ankestyrelsen.
Opsigelse, samliv og andre livsændringer
Flere situationer kræver særlig opmærksomhed:
- Du opsiger lejemålet
Boligstøtten stopper den dag, du ikke længere betaler husleje. Husk at melde fraflytning i samme øjeblik, du kender datoen – også hvis der er overlap mellem to boliger. - Ny kæreste flytter ind
I boligstøtteloven anses du ikke længere som enlig, når I har fælles husstand. Jeres samlede indkomst og formue indgår nu i beregningen. - Du flytter midlertidigt
Et studieophold, hospitalsindlæggelse eller rejse over 3 måneder kan påvirke retten til støtte. Kontakt Udbetaling Danmark og få afklaret reglerne, før du tager af sted. - Fremleje hele boligen
Du kan normalt ikke få boligstøtte under fuld fremleje. Delvis fremleje (ét værelse) er muligt, men huslejeindtægten tæller som indkomst for dig.
Hurtig tjekliste, hver gang noget ændrer sig
- Opdater tal og oplysninger i Min boligstøtte.
- Gem dokumentation (pdf, billeder af breve, lønsedler).
- Sæt en påmindelse i kalenderen, så du får indberettet inden 4 uger.
- Hold øje med din digitale post – svarfrister i e-Boks er bindende.
Med de få, men vigtige rutiner ovenfor undgår du kedelige efterreguleringer og får præcis den støtte, du er berettiget til.
Tips, faldgruber og nyttige ressourcer
- Medregn kun den rene husleje. Boligstøtten beregnes på baggrund af husleje uden varme, el, antenne / internet eller andre a conto-beløb. Tjek din lejekontrakt, og fratræk eventuelle drifts- eller forbrugsudgifter, før du indtaster beløbet i ansøgningen.
- Opdater oplysninger løbende. Ændrer din indkomst, husleje, beboerantal eller flytter du til en ny bolig, skal du give besked til Udbetaling Danmark senest 4 uger efter, at ændringen er trådt i kraft. Gøres det ikke, kan du risikere efterbetaling – eller endnu værre: tilbagebetalingskrav.
- Tæl alle beboere – også de små. Børn, samboende venner og kærester tæller med. Glemmer du at oplyse, at kæresten er flyttet ind, kan støtten falde kraftigt, og du kan blive mødt med krav om tilbagebetaling.
- Sammenlign med den officielle beregner. Brug Boligstøtteberegneren på borger.dk til at dobbelttjekke dine tal, før du sender ansøgningen.
- Gem dokumentation. Lejekontrakt, huslejekvitteringer, lønsedler og SU-meddelelser skal kunne fremvises, hvis Udbetaling Danmark beder om det.
Særlige boligtyper: Kollegie, ungdomsbolig, delebolig & fremleje
- Kollegie/ungdomsbolig: Har du eget køkken, regnes boligen som selvstændig. Deles køkkenet, kan du kun få begrænset boligstøtte (og kun indtil det år, du fylder 30).
- Delebolig med separate lejekontrakter: Hver lejer kan søge boligstøtte for sin del af huslejen, så længe der er eget køkken i lejligheden. Har I én fælles kontrakt, kan kun én person søge – typisk den, som står øverst i kontrakten.
- Fremleje: Du kan som fremlejetager søge boligstøtte, hvis:
- kontrakten er godkendt af udlejer/boligforening,
- fremlejeperioden er mindst 1 år, og
- du betaler husleje direkte til fremlejegiver (fremlejeren).
Bemærk: Er der tale om et tidsbegrænset lejemål under 1 år, gives der som udgangspunkt ingen boligstøtte.
Nyttige links & hvor du kan få hjælp
Officielle kilder
• Beregn og søg: Boligstøtteberegneren & digital ansøgning
• Vejledning om regler: Boligstøtte på borger.dk
Kontakt – Udbetaling Danmark
Telefon: 70 12 80 63 (mandag-fredag kl. 8-16)
Sikker digital post: borger.dk → “Skriv til Udbetaling Danmark”
Postadresse: Udbetaling Danmark, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød
Lejerorganisationer & rådgivning
• Lejernes Landsorganisation (LLO)
• Beboerrådgivningen / Akut Boligsikring
• Studenterrådgivningen (SU-relevante spørgsmål)
Tip: Usikker på en regel? Ring til Udbetaling Danmark inden du ændrer noget – det er lettere at rette i tide end at betale penge tilbage senere.