Hvad tjener en indretningsarkitekt? Sandheden: Løn, karriereveje og tips til at øge din indtjening

Drømmer du om at gøre smukke rum til din levevej – og samtidig få økonomien til at gå op? Du er langt fra den eneste, der spekulerer på, hvad en indretningsarkitekt egentlig kan tjene i Danmark anno 2026.

Måske har du allerede en tegnetablet, et skarpt øje for farver og en Instagram-feed fuld af før/efter-billeder. Måske overvejer du først lige nu, om passionen kan omsættes til en bæredygtig karriere. Uanset hvor du står, er spørgsmålet det samme: Hvilken indtjening er realistisk – og hvordan skruer du den i vejret?

I denne guide løfter vi sløret for lønspænd, honorarmodeller og konkrete strategier til at sætte turbo på din forretning. Vi kigger ind bag kulisserne hos både fastansatte, freelancere og ejere af egne tegnestuer, og vi deler erfaringsbaserede tal, som sjældent slipper ud af Excel-arkene.

Er du klar til at finde ud af, om din næste indretningsopgave også kan være en solid indtægtskilde? Scroll videre – virkeligheden (og tallene) venter lige herunder.

Vigtig disclaimer og hvordan du læser denne guide

Inden du dykker ned i tallene: Husk, at denne artikel er skrevet som inspiration – ikke som personlig økonomisk, juridisk eller skatteretlig rådgivning.

Løn- og honorarspænd for indretningsarkitekter kan svinge markant afhængigt af blandt andet:

1. Erfaringsniveau (junior, erfaren, senior/partner)
2. Specialisering (fx lysdesign, bæredygtighed, workplace-strategi)
3. Geografi (Storkøbenhavn vs. provinsen, Danmark vs. udlandet)
4. Ansættelsesform (fastansat, freelance, egen tegnestue)
5. Makroøkonomi og branchecyklus (bygge-/renoveringsaktivitet, privatforbrug)
6. Kundesegment (privat, erhverv, high-end hospitality, pro bono)

De intervaller, du møder i guiden, er erfaringsbaserede pejlemærker med udgangspunkt i 2026-markedet. De kan – og vil – ændre sig.

Tag professionelle med på råd: Overvej at konsultere en revisor, advokat eller branchekyndig rådgiver, før du beslutter dig for fx virksomhedsform, momsregistrering, pensionsopsparing eller forsikringsdækning.

Vi citerer undervejs enkelte medieeksempler (bl.a. fra DR, Ekstra Bladet og Kristeligt Dagblad). Disse cases er anekdotiske og afspejler ikke et nationalt gennemsnit – de er med for at vise spændvidden i branchen. Via links kan du selv læse den fulde kontekst.

Kort sagt: Brug guiden som et startkompas, men lav altid dine egne beregninger og få kvalificeret sparring, før du træffer økonomiske beslutninger.

Hvad laver en indretningsarkitekt – og hvorfor titlen kan forvirre

Spørger man fem personer, hvad en indretningsarkitekt egentlig laver, får man ofte fem forskellige svar. Faget dækker nemlig både det strategiske rumprogram og den sidste hylde på væggen – og så er titlen ikke beskyttet i dansk lovgivning. Resultatet er et både fleksibelt og til tider forvirrende arbejdsfelt.

Kerneopgaven er at planlægge og optimere indendørs miljøer, så de understøtter mennesker, funktioner og æstetik. Det kan spænde fra 20 m² studieboliger til 20.000 m² kontorcampusser. Praktisk ser hverdagen ofte sådan ud:

• Koncept & space planning – funktionsanalyse, flow-diagrammer og zonering.
• Materialer, farver og FF&E – valg af overflader, inventar, møbler, tekstiler og kunst.
• Belysning og akustik – lysplaner, armatur-specifikationer, efterklangstider og lydabsorberende løsninger.
• Visualisering & dokumentation – 2D/3D-tegninger, renderinger eller VR-gennemgange til kunden.
• Projektledelse & indkøb – tilbudsindhentning, tidsplaner, leverandørstyring og byggeplads-koordination light.
• Styling & overdragelse – sidste finish, foto-setup og driftsmanualer.

Opgaverne finder man i private hjem, men også i erhverv som kontorer, restauranter, hoteller og retail samt i det offentlige: skoler, biblioteker og hospitaler. Nichen – fx workplace strategy, hospitality eller bæredygtighed – sætter ofte retningen for både arbejdsopgaver og honorar.

Hvorfor al den forvirring? I modsætning til bygningsarkitekt MAA eller rådgivende ingeniør er “indretningsarkitekt” ikke beskyttet. Enhver kan i princippet trykke titlen på visitkortet, og derfor spænder feltet fra autodidakte stylister til akademisk uddannede designere. Den manglende beskyttelse giver plads til kreative karriereveje, men slører også, hvad kunder kan forvente af kompetencer, priser og ansvarsområder.

Begrebet er endda gledet ind i populærkulturen: DR Sporten brugte det i analysen “Er landstræneren også indretningsarkitekt? ’Backs er det nye sort i moderne fodbold’” (31.03.2021) for at beskrive, hvordan fodboldlandstræneren “ommøblerer” holdets formation. Den metaforiske brug viser, at ordet forbindes med at skabe sammenhæng og funktion – men minder os også om, at rolleforståelsen kan glide.

Når vi senere dykker ned i løn- og honorarniveauer, handler det derfor udelukkende om professionelle, der leverer faktiske design- og indretningsydelser – ikke om fodboldtrænere, kommunikationskonsulenter eller andre, der blot låner titlen som billede på at “rykke rundt på brikker”.

Hvad tjener en indretningsarkitekt i Danmark? Lønspænd, honorarmodeller og realistiske eksempler

Spørgsmålet “hvad tjener en indretningsarkitekt egentlig?” kan ikke besvares med ét tal – indtjening svinger markant alt efter ansættelsesform, geografi, specialisering og konjunktur. Nedenfor får du pejlemærker, som branchefolk oftest refererer til i 2026.

1. Fastansat i design- eller arkitektvirksomhed
Lønnen reguleres typisk efter anciennitet, stillingsniveau og tillæg for projektledelse eller nichekompetencer (fx lysdesign, akustik, bæredygtighed).

• Junior (0-3 år): 30.000 – 40.000 kr. pr. måned (brutto)
• Erfaren (4-8 år): 40.000 – 55.000 kr.
• Senior/Lead (+8 år): 55.000 – 70.000+ kr.

Tillæg for team- eller kundeansvar kan løfte lønnen yderligere – især i større tegnestuer med internationale kunder.

2. Freelance eller selvstændig
Her erstattes fast løn af honorarer. Du bestemmer i teorien selv prisen, men markedet sætter grænsen:

• Timepris: 600 – 1.200 kr.
• Dagspris: 4.000 – 8.000 kr.
• Projektpakker: Koncept + layout + materialebeskrivelse aftales fx til 30.000 – 150.000 kr. afhængigt af omfang.
• Procurement- eller håndteringsgebyr: 10 – 30 % på FF&E-indkøb, styling eller byggeledelse light.

Beregner du din effektive timeløn, skal du medregne salgstid, administration, pension, forsikringer og perioder uden opgaver.

3. Geografi betyder noget
Storkøbenhavn, Aarhus og andre storbyer rummer flere high-end kunder og større erhvervsprojekter, hvilket giver adgang til højere budgetter – men også skarpere konkurrence, dyrere kontorplads og højere leveomkostninger. I mindre byer og landdistrikter er honorarer som regel lavere, men faste udgifter ligeledes mindre.

4. Anekdotisk datapunkt

Ekstra Bladet refererede i 2025 til retsdokumenter, der vurderede den amerikanske indretningsarkitekt Olivia Korenbergs indtjening til ca. 35.000 kr. om måneden.
Kilde: Ekstra Bladet, 21.08.2025

5. Hvad får dig op i den øvre ende?

• Stærk portefølje med målbare resultater (KPI’er som arealoptimering eller øget omsætning pr. m²).
• Nichekompetencer (bæredygtighedscertificeringer, workplace strategy, lys/akustik).
• Netværk og omdømme: Gentagne henvisninger reducerer salgsomkostninger og presser prisen op.
• Markedscyklus: Højkonjunktur i bygge- og renoveringsbranchen øger efterspørgslen – og honorarer.

Brug ovenstående tal som orienteringslys – ikke som facit. Lav din egen kalkule, og justér løbende efter omkostninger, efterspørgsel og den værdi, du dokumenterer for kunderne.

Karriereveje og deres indtjeningsprofil: Fastansat, freelance, bureau eller egen tegnestue

Som fastansat indretningsarkitekt i en tegnestue, et designhus eller et større arkitektfirma får du oftest:

• Månedsløn med pension, feriepenge og sygdomsdækning. Typiske intervaller 2026 (brutto): junior 30-40.000 kr., erfaren 40-55.000 kr., senior/lead 55-70.000+ kr.
• Kompetenceudvikling betalt af arbejdsgiveren (fagkurser, software-certificering, messerejser).
• Forudsigelig indtjening; risiko deles med virksomheden. Til gengæld er loftet defineret af lønpolitik og stillings­niveau.
• Karriereveje: assistent → designer → projektleder → team lead/partner. Ryk op = større ansvar + tillæg, men også budget- og personaleansvar.

Tip: Brug MUS-samtaler og porteføljemål til aktivt at forhandle løn­hop, fx når du tager ejerskab for kundekontakt eller vinder nye projekter.

Freelance / konsulent – Fleksibilitet & højere takster

Vælger du freelance-sporet, styrer du selv kalender og kunder – men også risikoen:

• Timepriser 600-1.200 kr. / dagspriser 4.000-8.000 kr. afhængigt af specialisering og markeds­tryk.
• Svingende pipeline: Ingen garanteret løn. Regn med 20-30 % af tiden til opsøgende salg, tilbud, administration.
• Egen pension & forsikring (erhvervs- og ansvarsforsikring, evt. sundhed). Indbyg disse poster i din time-/projektpris.
• Likviditetsstyring er afgørende: opstartsdeposita, milepæls­fakturering, rykkere og klare betalings­betingelser (fx 8 dage netto).

Tip: Kombinér korte rådgivnings­opgaver (høj margin) med længere implementerings­projekter (basisindtægt) for mere stabil cash-flow.

Egen tegnestue eller bureau – Skalerbar forretning

Drømmer du om egen virksomhed, er upside størst men kompleksiteten ligeså:

• Indtjenings­kilder: konceptudvikling, projektering light, 3D-visualisering, indkøb/FF&E-honorarer (10-30 %), projektledelse, styling, service-abonnementer.
• Faste omkostninger: husleje, softwarelicenser, markedsføring, personale­løn, assurance. Budgettér konservativt – tommelfinger­regel er at afsætte min. 6 måneders drifts­reserve.
• Skaleringsknapper: ansatte designere, outsourcing (visualisering, SoMe), partnerskaber med entreprenører eller møbel­producenter.
• Exit-muligheder: ejerskab i sig selv, partnerskab eller salg af bureauet kan på sigt skabe equity-gevinst oven i løbende honorarer.

Tip: Få styr på arbejdsbaserede processer (templates, SOP’er) tidligt – ellers æder administrationen tiden, der skulle have genereret værdi.

Filantropi & hybridmodeller – Når formål er en del af bundlinjen

Nogle indretnings­arkitekter vælger bevidst at indarbejde pro bono. Et ofte citeret eksempel er Kirsten Steno, som i Kristeligt Dagblad (26.04.2007, link) fortæller om sin “give it forward”-­filosofi: hun hjælper økonomisk sårbare familier gratis og finansierer det gennem vel­betalende high-end kunder.

• Brandværdi: Filantropi skaber presse­omtale og differentierer dig i markedet.
• Indtjenings­påvirkning: Hver gratis time skal modsvares af betalt tid med højere margin eller volumen.
• Strukturer det: Sæt f.eks. 5-10 % af din årlige kapacitet af til pro bono, så økonomien forbliver bæredygtig.

Tip: Kommunikér tydeligt, hvordan betalende kunder indirekte støtter formålet – det øger betalings­villigheden og styrker loyaliteten.

Konklusion: Vælg karrierevej ud fra dine personlige prioriteter – stabilitet vs. frihed, volumen vs. margin, profit vs. purpose. Uanset model gælder det at kende dine reelle omkostninger, sætte klare mål og løbende justere pris­strategien.

Sådan øger du din indtjening: Specialisering, positionering og prissætning

Vil du rykke fra “flink designer” til betroet rådgiver med plads til bedre honorarer, er opskriften en kombination af skarpsleben niche, målbar værdi og gennemtænkt prissætning. Nedenfor finder du konkrete greb, der kan implementeres allerede i dit næste tilbud.

1. Vælg (og ej) en niche med betalingsvillighed

• Workplace strategy – dokumentér m²-besparelser, trivselstal og fastholdelse efter indflytning i aktivitetsbaserede kontorer.
• Hospitality/Ho.Re.Ca. – skab gennemførte gæsteoplevelser, der løfter RevPAR eller gennemsnitligt dækningsbidrag pr. kuvert.
• Retail-oplevelser – brug zonering, lys og sanser til at øge “basket size” og konverteringsrate.
• Lys- og akustikdesign – skaf dig fx Danish Lighting Academy-kurser; mål ROI i reduceret sygefravær eller højere NPS.
• Bæredygtighed & DGNB – rådgiv om materialer, LCA, indeklima og cirkulær økonomi; dokumentér grønne point.
• Universal design/tilgængelighed – koble sociale gevinster med jura; mange kommunale projekter kræver denne kompetence.
• Design & build-partnerskaber – tag totalansvar sammen med entreprenør → højere fee, men også større ansvar (afdæk det kontraktuelt).

2. Positionér dig som problemløser, ikke som smagsdommer

1. Map kundens forretningsmål (“vi skal spare 20 % kontorplads”).
2. Definér 2-3 KPI’er, du kan påvirke (fx trivselsscore, omsætning pr. m², boligsalgs-dage på markedet).
3. Brug før/efter-data, testimonials og presseklip som bevisførelse. Et billede siger mere end tusind ord – et billede + tal sælger endnu bedre.

3. Vælg den rigtige prissætningsmodel

Model	Hvornår?	Fordele	Ulemper
Timepris	Små, uklare opgaver og ad hoc rådgivning	Let at forklare, lav indgangsbarriere	Loft på indtjening, inviterer til prisfokus
Fast pakke (faseopdelt)	Gentagne ydelser (typisk B2C-bolig, mindre erhverv)	Forudsigelighed for begge parter	Risiko ved “scope creep” – beskyt dig med change requests
Value-based	Klar, målbar kundegevinst (fx reduceret leje eller øget oms.)	Honorar spejler værdi, ikke tid. Høj upside	Kræver solide KPI’er og tillid
Abonnement/retainer	Kæder, kontordomiciler med løbende forbedringer	Stabil cash-flow, dybe relationer	Kan drukne i drift uden klar scope-styring

4. Mersalg der giver mening (og margin)

• 3D-visualisering/VR: Tilbyd som tillæg; time- eller stykspris.
• Procurement: Tidsgebyr + 10-30 % margin (gennemsigtigt oplyst).
• Projektledelse: Fast opstartsfee + løbende timepris.
• Styling & foto: Pakkepris; ideel ved home staging.
• Vedligeholdelses- og refresh-plan: Fremtidigt abonnement hver 12. eller 24. måned.

5. Beskyt din margin – Dokumentér altid

1. Scope-beskrivelse: Hvad er – og er ikke – inkluderet?
2. Milepælsbetaling: Eks. 30 / 50 / 20 %, så du ikke agerer bank.
3. Ændringshåndtering: Skriftlig accept + ekstra honorar før arbejde igangsættes.
4. Depositum: Minimum 10-20 % ved projektstart.

6. Overhold lovgivning og etik

Ved B2C-arbejde gælder prisoplysningsbekendtgørelsen og markedsføringsloven: alle priser skal være gennemsigtige, inkl. moms. Dokumentér rabataftaler og møbel-kickbacks åbent. Ellers risikerer du både bøder og tabt troværdighed.

7. Brug storytelling som salgsbooster

Integrér cases, før/efter-billeder og kundeudsagn i pitch-dæk og på sociale medier. Anekdoter kan skabe blikfang, men lad ikke enkeltsager – fx mediehistorien om Olivia Korenbergs løn i USA – diktere din egen pris. Dit lokale marked, dine omkostninger og din dokumenterede værdi er nøglen.

Implementerer du blot to-tre af ovenstående tiltag, vil du stå stærkere, når næste honorar skal forhandles.

Hvad påvirker lønnen i 2026? Markedstendenser, geografi og din portefølje

Lønnen for indretningsarkitekter i 2026 er ikke kun et spørgsmål om anciennitet; den formes af en række markedsfaktorer, du kan påvirke direkte gennem dine kompetencer og dit netværk.

• 1) Kontorets nye normal: hybrid & aktivitetsbaseret
  Virksomheder reducerer m² og omlægger dem til zoner for fokus, samarbejde og sociale møder. Har du workplace strategy, akustik- eller lys­speciale, kan du pakke din rådgivning som dokumenteret ROI (fx højere trivsels­score eller 10 % bedre arealudnyttelse). Det retfærdiggør timepriser i den høje ende – eller value-baserede honorarer.
• 2) Bæredygtighed & materialetransparens
  DGNB, EU-taksonomi og kommende krav til LCA giver kunderne en ny compliance-frygt. Kan du levere materialepas, cirkulære løsninger og CO₂-beregninger, følger der ofte et certificerings-tillæg på 10-20 % oven i standardhonoraret.
• 3) Boligmarkedets cyklus
  Home staging boomer i højomsætningsår – men dykker, når boligsalget gør det. Overvej dynamiske pakkeløsninger: styling-light ved lavkonjunktur, fuld indretningsfacon, når køberne står i kø. Køkken/bad-renoveringer følger privatforbruget; her kan et design-&-build-setup med faste håndværkere sikre dig fee på både design og udførelse.
• 4) Hospitality & retail oplevelsesøkonomi
  Hoteller, caféer og butikker konkurrerer på stemning og energieffektiv drift. Pitch datadrevet space-planning (gæstestrømme, energisensorer) som en del af designet: Jo mere målbar effekt, desto større budget – og loyale kunder, der bestiller refresh-runder hvert 2-3. år.
• 5) Social proof & synlighed
  En portefølje med før/efter-data, presseomtale og testimonials øger din forhandlingsstyrke. Invester tid i casestudier, whitepapers og Instagram-reels – det genererer “pull” i stedet for “push” og gør det lettere at fastholde premium-priser.

Geografi spiller stadig en rolle: I Storkøbenhavn og Aarhus er kunde­budgetterne højere, men husleje, lønkrav og konkurrence presser marginen. I provinsen kan du ofte tage en stærkere one-stop-shop-rolle, fordi kundernes adgang til specialister er begrænset.

Netværk & partnerskaber er en hurtig genvej til pipeline: Samarbejd med mæglere (home staging), developere (prøveboliger), entreprenører (design-&-build) og møbelproducenter (provision eller kick-back på FF&E). Et veldesignet referral-flow kan skære 15-20 % af dine salgsomkostninger.

Husk også den kulturelle forståelse af din rolle: Når DR Sporten kalder en landstræner for “indretningsarkitekt” (DR, 31.03.2021), signalerer det, at markedet ser indretning som strategisk forandring – ikke bare pynt. Brug det i din storytelling: sælg resultater, ikke puder.

Bundlinjen? Jo stærkere du dokumenterer forretningsværdi, jo bedre kan du modstå konjunktursving og forhandle løn eller honorar, der afspejler din reelle effekt i 2026-markedet.

Konkrete næste skridt: Værktøjer, kontrakter, økonomi (moms/skat) og risikostyring

Første skridt mod en sund indtjening er et robust forretnings- og risikofundament. Brug oversigten her som to-do-liste og gem den som bogmærke – de fleste punkter kan du løse på én intens weekend og et par opkald til revisor og forsikringsmægler.

1. Økonomisk fundament og skat

• CVR-registrering: Opret enkeltmandsvirksomhed eller ApS på virk.dk.
 Vælg form ud fra hæftelse, pensionsplaner og ambitionsniveau.
• Moms: Tilmeld dig, når omsætningen forventes over 50.000 kr. på 12 mdr. Standardmomssats: 25 %. Sæt penge til side på særskilt konto – moms er ikke din indtjening.
• Pension & forsikringer:
  • Aftal professionel ansvarsforsikring (designfejl kan blive dyre).
  • Erhvervsforsikring til inventar, it, prøvemøbler m.m.
  • Indbetal pension som fast % af honoraret (fx 10 – 15 %). Flere banker knytter firma-pension direkte til dit erhvervskonto-engagement.
• Værktøjer til tid & tal:
  • Tidsregistrering: Toggl, Harvest eller Clockify.
  • Regnskab: Dinero, e-conomic, Billy eller SmallBusiness-ERP.
  • Læg timeomkostning (løn til dig selv + indirekte omkostninger) ind i systemet, så du kan se reel dækningsgrad pr. projekt.

2. Kontrakter og betalingsstruktur

• Scope & leverancer: Beskriv faser, revisioner, milepæle og endelige filer/tegninger.
• Tidsplan & forsinkelse: Indsæt buffer og fastsæt dagmulkt eller ekstrahonorar ved kundeforsinkelser.
• Betalingsplan: Populære modeller er 30 / 50 / 20 eller 40 / 40 / 20 (ordre – aflevering koncept – færdigt projekt).
• Depositum: Minimum 20 – 40 % før start. Sikrer likviditet og seriøse kunder.
• Ændringshåndtering (change requests): Angiv timepris eller pris pr. revision uden for scope.
• Rettigheder: Aftal, om du må bruge 3D-visualiseringer & fotos til markedsføring. Få det skriftligt.
• Indkøbs- og leverandørgebyrer: Gennemsigtighed om evt. margin (10 – 30 %) er et lovkrav ved B2C; skriv det i kontrakten.

3. Salgskanaler & relationer

• Rate card & pakkeløsninger: Lav et en-sides PDF med basis-, plus- og premium-pakker – det giver købsro for kunden og gør prisdialog mindre personlig og mere objektiv.
• Digitale spor: Optimer website til SEO på “indretningsarkitekt + [by]” og brug cases som landingssider.
• Partnerskaber: Mæglere, developere, tømrer- & malermestre, møbelbrands. Gensidige leads er ofte billigere end betalte annoncer.
• Testimonials: Bed om kort citat + foto fra hver afsluttet sag. Spørg mens begejstringen er høj.

4. Portfolio management = forhandlingskraft

Dokumentér enhver målbar effekt:

• Trivsel eller produktivitet (fx post-projekt spørgeskema til medarbejdere).
• Arealudnyttelse (m² pr. arbejdsplads før/efter).
• Tidsplan & budgetafvigelse (leveret on time/on budget er stærkt salgsargument).

Flettet ind i grafiske before/after-billeder giver det dig håndgribeligt bevis til næste honorarforhandling.

5. Filantropi & “give it forward” uden røde tal

• Sæt fx 5-10 % af din tid eller omsætning af til pro bono-projekter fra start.
• Kommunikér tydeligt på hjemmeside og SoMe, at betalende kunder er med til at finansiere sociale projekter – det kan styrke brand og prispunkt.
• Hold dog separat projektøkonomi, så filantropien aldrig bløder ind i din drift.

6. Hurtig checkliste

1. Opret CVR & indhent NemID-medarbejdersignatur.
2. Tilmeld moms, opsæt særskilt skatte-/momskonto.
3. Tegn ansvarsforsikring og erhvervsforsikring.
4. Vælg tids- og regnskabsværktøj – læg første budget.
5. Udarbejd kontraktskabelon + rate card.
6. Indsaml tre udvalgte cases med billeder og KPI’er.
7. Sæt “pro bono-budget” hvis ønsket – og hold dig til det.

Tip: Medieanekdoter om andres løn (fx Ekstra Bladets tal for Olivia Korenberg) kan inspirere, men din kalkule beror på egne omkostninger, timeforbrug og risikoprofil. Lav tallene selv – og opdater dem mindst hvert halve år.